Førtidspension >> Hvad, hvornår, hvordan og hvor meget? 2022 satser. (2023)

Førtidspension er en dansk ordning for personer, der ikke har mulighed for at varetage et arbejde. I modsætning til folkepension, har førtidspension intet med alder at gøre, men er beregnet for syge og handikappede, som er udelukket fra arbejdsmarkedet af den ene eller den anden årsag. Førtidspensionister kan dog komme i skånejob på særlige vilkår og derfor alligevel være en del af arbejdsmarkedet. Der er ligeså nogle der kommer ud af førtidspensionen og tilbage på arbejdsmarkedet.

Med førtidspensionsreformen i 2013 blev der imidlertid vendt op og ned på mange ting, og der hersker for mange stor usikkerhed om, hvilke regler og muligheder der er gældende og til rådighed i dag. I denne artikel ser vi nærmere på førtidspensionen, reglerne og mulighederne.

Førtidspension overordnet set

Alle kan havne i en situation, hvor der enten ikke umiddelbart er arbejde at få, eller hvor man på grund af midlertidig sygdom ikke er i stand til at varetage et arbejde. Her er de fleste dækket ind i form af enten A-kasse eller eventuelt kontanthjælp. Hvis du imidlertid bliver kronisk syg eller handikappet, og på grund af tilstandens art slet ikke har udsigt til at komme i arbejde nogensinde, er førtidspension normalt vejen frem.

Mange betragter for så vidt med god grund, førtidspensionen som en ”endestation”, og der er derfor ikke megen præstige forbundet med at være førtidspensionist. Derfor er det de færreste, der ønsker dette stempel. Som reglerne er i dag, skal der også rigtig meget til, før førtidspension er en mulighed. Det er dog vigtigt at gøre sig klart, at de fleste førtidspensionister havner i situationen uforskyldt. Sygdom og invaliditet kan ramme enhver, uanset om man før var bankdirektør eller gadefejer.

Er du havnet i en situation, hvor du reelt er afskåret fra muligheden for at komme tilbage til arbejdsmarkedet, kan førtidspensionen imidlertid for mange være en god løsning. Med en førtidspension er du sikret en relativt lav men til gengæld fast indkomst, og du er fritaget for pres fra kommune, stat og omgivelser med henblik på at ”tage dig sammen” og få et arbejde. Som regel er dette pres en positiv ting, men er du permanent afskåret fra at kunne arbejde, er presset selvsagt både meningsløst og umenneskeligt.

Førtidspensionen efter de gamle regler

Når man taler om førtidspension, er der en vigtig skillelinje omkring 1. januar 2003, hvor nye forenklede regler trådte i kraft. Har du således fået tilkendt førtidspension før 2003, eller er sagen om førtidspension påbegyndt før 1. januar 2003, vil du som udgangspunkt være tildelt førtidspension efter ”gamle regler”.

Hvis man kigger lidt nærmere på de gamle regler, er der god mening i indførelsen af forenklinger, for de gamle regler er temmelig komplicerede: Her skelner man nemlig mellem almindelig førtidspension, forhøjet almindelig førtidspension, mellemste førtidspension og højeste førtidspension. De enkelte ordninger består af et grundbeløb, som er krydret med pensionstillæg, førtidsbeløb, tillægsydelser, ekstra tillægsydelser, invaliditetsbeløb og erhvervsudygtighedsbeløb alt efter pensionstype.

Beskatning og skattefrihed er endvidere forskellig for de respektive ydelser, og dertil kommer så en række bestemmelser og muligheder for at søge tilskud og dækning af udgifter til medicin, tandlæge og meget andet. De forskellige satser afhænger desuden af din civilstatus, idet der er forskel på ydelserne til samlevende og enlige.

Som det næsten også fremgår, vil selv en overordnet gennemgang af reglerne for førtidspension før 2003 ligge langt ud over rammerne i denne artikel. Er du førtidspensionist fra før 2003, har du heldigvis haft en årrække til at finde din plads i systemet, og du kender sikkert de fleste bestemmelser i forhold til din aktuelle situation. Ellers kan vi henvise til blandt andet Borgerservice i din kommune, som kan være behjælpelig med detaljerne.

Hvis du læser denne artikel, er det mere sandsynligt, at du enten er førtidspensionist af nyere dato, eller måske blot er på jagt efter aktuelle regler og bestemmelser på området. Det kan du læse meget mere om i de følgende afsnit, hvor vi kommer ind på reglerne, der er gældende efter 2003, samt den nye praksis der gælder efter reformen i 2013.

Førtidspension efter de nye regler

At det kaldes de ”nye regler” skaber i stigende grad forvirring, for betegnelsen henviser som nævnt til ændringen pr. 1. januar 2003, hvor reglerne omkring førtidspension blev kraftigt forenklet. Alle, som er tilkendt – eller har søgt om førtidspension efter denne dato, er omfattet af de nye regler. Her gælder der kun to faste satser, nemlig satsen for enlige, der modsvarer dagpengesatsen, og satsen for samlevende, der modsvarer 85% af dagpengesatsen. Samtidig er det fulde beløb skattepligtigt.

Det er med andre ord langt lettere at gennemskue førtidspensionen med de nye regler. Den udbetalte førtidspension vil i nogle tilfælde være en anelse højere end efter de gamle regler, men til gengæld er der med de nye regler stort set ingen muligheder for ekstra hjælp eller tilskud, som det var tilfældet under de gamle regler. I praksis er den nye førtidspension derfor gennemsnitligt lidt lavere end før 2003, når alt tages i betragtning.

Satser for førtidspension

Satserne for førtidspension efter de nye regler er i 2022 følgende:

• Enlig: 19.360 kr. / måned (232.320 kr. årligt)
• Gift/samlevende: 16.457 kr. / måned (197.484 kr. årligt)

Får du førtidspension efter de gamle regler så er grundbeløbet i 2022 på 6.478 kr. pr. måned. Er du gift, så har du mulighed for et tillæg på 3.251 kr. Er du reelt enlig, så har du mulighed for et tillæg på 6.728 kr.

Førtidspensionsreformen blev gennemført i 2013

Den største ændring ved førtidspensionsreformen, der som sagt trådte i kraft pr. 1. januar 2013 har især stor betydning for kommende førtidspensionister, ikke så meget dem der allerede er på førtidspension. For reformen ændrer principielt ikke på forholdene for førtidspensionister på hverken den gamle eller den nye ordning, men beskæftiger sig mere med regulering af, hvordan tildelingen af førtidspension sker fremadrettet.

Hvad den præcise årsag til reformen er, kan der spekuleres meget i. Fra politisk hold er argumentet, at alle har ret til – og gavn af at arbejde, hvis det på nogen måde er muligt. Der er dog uden tvivl også et økonomisk aspekt involveret i overvejelserne, for det danske samfund lider i stigende grad under udgifterne til overførselsindkomster i bred forstand. Der hersker dog meget delte meninger om, hvorvidt der er betydelige besparelser at hente på netop dette område. Historisk set har tildelingen af førtidspension dog måske trods alt været for lempelig, idet pressen har afdækket en del tilfælde, hvor der kan måske stilles spørgsmålstegn ved den oprindelige afgørelse.

Med den nye reform er det især de unge under 40 år, man ønsker at give en ekstra chance. Her skal alle muligheder være undersøgt, før en førtidspension kan komme på tale, og i praksis er førtidspension her kun en mulighed i ganske få tilfælde. Er man over 40 år gammel, er sagsgangen lidt mere lempelig, da den potentielle tid på arbejdsmarkedet er mere begrænset.

I praksis volder det i øjeblikket kommuner og myndigheder store problemer at fortolke den nye reform, som i høj grad er værdibaseret. Reformen er forholdsvis ny, så sagsgang og afgørelser kan stadig variere ganske meget fra kommune til kommune, og endda fra sagsbehandler til sagsbehandler.

Førtidspension for ledige under 40 år

Som den nye førtidspension fra 2013 fortolkes i øjeblikket, er det stort set umuligt at opnå førtidspension, hvis du er under 40 år gammel. Man tyer i stedet til de såkaldte ressourceforløb, som er beregnede på at afdække arbejdsevnen hos den pågældende. Som den nye reform fortolkes i øjeblikket, bliver ressourceforløb igangsat næsten uanset omstændighederne, hvis du er under 40 år gammel. Et ressourceforløb skal bruges til at afdække arbejdsdygtigheden hos den pågældende borger, og målet er at få borgeren i arbejde, enten på fuld tid eller eventuelt i form af et flexjob. Et ressourceforløb kan strække sig over ganske lang tid – helt op til fem år med mulighed for yderligere forlængelse.

Tanken om retten til at arbejde og bidrage til samfundet er i bund og grund meget positiv, og de omtalte længerevarende ressourceforløb skal give selv meget syge borgere mulighed for at få en chance. Fortolkningen og balancegangen for myndighederne er dog tilsyneladende ikke helt let. I hvert fald har der gennem længere tid været en del groteske sager fremme i pressen, hvor selv kronisk syge borgere eksempelvis sættes til at udføre 20 minutters ugentligt arbejde med et sengeleje som nødvendig backup.

Der er ikke meget, der tyder på, at den nye reform som helhed kan medføre besparelser på de offentlige budgetter, selv om opstramningen uden tvivl sikrer lidt færre tildelinger af førtidspension. Ganske vist forsinker de nye regler en lang række oplagte sager om førtidspension for den yngre generation, men de langvarige ressourceforløb giver til gengæld sagsbehandlerne en del overarbejde med at finde meningsfyldte midlertidige skånejobs, arbejdsprøvninger og aktiveringer.

Førtidspension og formue

Det er velkendt for de fleste, at man som kontanthjælpsmodtager ikke kan regne med at blive forsørget af det offentlige, hvis man selv har formue. Kontanthjælpen er forbeholdt nødstedte, som midlertidigt ikke kan forsøge sig selv. Er man derimod førtidspensionist, afhænger førtidspensionen ikke af en eventuel formue, hverken i forhold til tildeling eller udbetaling.

Retfærdigheden i den praksis kan diskuteres, men det er vigtigt at huske på, at førtidspension ikke tildeles fra den ene dag til den anden. En ansøgning om førtidspension kan trække i langdrag – ofte i op til mange år, ikke mindst efter den nye reform. Så det er ikke ualmindeligt, at førtidspensionen tildeles på baggrund af en længere periode på kontanthjælp, hvor man selv må betale, hvis man har formue.

Selv om formue i sig selv ikke har direkte betydning for førtidspensionen, kan en større formue dog godt influere indirekte på udbetalingen. Det kan forekomme i de tilfælde, hvor formuen genererer et så stort løbende afkast, at det overstiger det beløb man som førtidspensionist må tjene ved siden af pensionen. Det kigger vi nærmere på i næste afsnit.

Førtidspension og arbejde

Selv om førtidspension pr. definition er for dig, der ikke kan være på arbejdsmarkedet, er der alligevel masser af eksempler på, at førtidspensionister godt kan arbejde i et vist omfang. Sygdommen eller handikappets art kan f.eks. betyde, at du som førtidspensionist ind imellem kan have ”gode” dage eller perioder med overskud. I sådanne situationer må du som førtidspensionist (efter de nye regler) gerne arbejde, hvis du kan finde en arbejdsgiver, der kan leve med den måske lidt ustabile arbejdskraft.

I princippet må du tjene så meget du vil, men tjener du mere end det fastsatte loft, bliver du modregnet i førtidspensionen med 30 kroner for hver 100 kroner du tjener ekstra. Indtjeningsloftet er på 82.600 kroner i 2022. Størrelsen af det fastsatte loft gælder kun for enlige. Hvis du bor sammen med en kæreste eller ægtefælle, kompliceres tingene, og det ser vi nærmere på i næste afsnit.

Indtægter ved siden af førtidspensionen – indtjeningsloft:

• Indtjeningsloftet er på 82.600 kroner i 2022 for enlige
• Indtjeningsloftet er på 131.100 kroner i 2022 for samlevende (regler for samlevende er dog lidt mere avancerede)

Hvis kommunen vurderer, at du er i stand til at arbejde på fuld tid i en længere periode, kan de vælge at gøre din førtidspension ”hvilende”, hvilket i praksis betyder, at den stilles i bero indtil videre. I denne periode skal du forsørge dig selv efter almindelige spilleregler på arbejdsmarkedet. Hvis dit helbred senere forværres, kan du ansøge kommunen om at genaktivere førtidspensionen.

Du kan i øvrigt også selv tage initiativet og indstille til, at din førtidspension gøres hvilende, hvis du føler dig klar til arbejdsmarkedet. De fleste førtidspensionister har et reelt ønske om at komme tilbage på arbejdsmarkedet for at bidrage til samfundet og have kolleger. Det økonomiske incitament spiller givetvis også en rolle. Ordningen med hvilende førtidspension er således en god måde at få afprøvet, om ”benene” kan bære.

Ganske mange førtidspensionister vælger at tage del i frivilligt ulønnet arbejde. Bevæggrunden er i sagens natur ikke økonomisk, men snarere et ønske om at bidrage til samfundet og have sociale relationer. Det kan være en god løsning for både førtidspensionisten og samfundet som helhed. Den form for arbejde får normalt ingen indflydelse på din førtidspension, men er der tale om mange timer på ugentlig basis, kan det være en god ide at afklare det med Udbetaling Danmark, så der ikke opstår tvivl om din reelle arbejdsevne eller mangel på samme.

Førtidspension og gensidig forsørgerpligt

Der er et vist element af gensidig forsørgerpligt indbygget i førtidspensionsordningen. Hvis du bor sammen med en ægtefælle eller samlever, kan dennes indtægt få betydning for størrelsen af din førtidspension. Udgangspunktet for Udbetaling Danmarks beregninger er, at din ægtefælle/samlever har en indtægt svarende til din førtidspension. Herudover må I tilsammen have en yderligere indtægt på 131.100 kroner i 2022, før det påvirker din førtidspension. Herefter modregnes samlede merindtægter i din førtidspension med 15 kroner for hver 100 kroners indtægt, hvis din samlever er pensionist. Er din samlever lønmodtager, så modregnes der med 30 kroner for hver 100 kroners indtægt.

Hvis du står overfor at skulle flytte sammen med en partner, er det altid en god ide at kontakte Udbetaling Danmark. Reglerne er ikke altid helt lette at gennemskue, og her kan du få hjælp til at beregne, hvilke konsekvenser det vil få for din økonomi.

Beregning og opgørelse af førtidspensionen

Det er Udbetaling Danmark, der beregner størrelsen af din førtidspension. De trækker oplysninger fra SKAT om dig og din eventuelle samlever, og på baggrund af forskudsopgørelserne beregner de, hvor stor din førtidspension skal være for det kommende år.

En gang hvert år foretager Udbetaling Danmark en såkaldt efterregulering, hvor de på baggrund af årsopgørelsen beregner, om årets pensionsudbetalinger har været korrekte. Er der afvigelser, skal udbetalingen reguleres, så du enten skal tilbagebetale eller modtage en yderligere efterudbetaling.

Førtidspension og pensionsopsparing

Hvis du er førtidspensionist efter den nye ordning, indbetaler du automatisk ATP-bidrag som alle andre lønmodtagere. ATP er en livslang pension, som kommer til udbetaling fra og med folkepensionsalderen.

Du har dog derudover mulighed for at tilslutte dig den frivillige Supplerende Arbejdsmarkedspension (SUPP). Her indbetaler du selv 167 kroner månedligt, og staten supplerer op med yderligere 335 kroner månedligt (2016). SKAT trækker dog 8 % i arbejdsmarkedsbidrag. Du skal selv aktivt tilmelde dig ordningen, og pensionen kommer til udbetaling fra og med folkepensionsalderen.

Udbetaling af førtidspension

Førtidspension er efter den nye ordning bagudbetalt, og udbetales den sidste bankdag (hverdag) i måneden. Pensionen udbetales til din NEM-konto, men du modtager ikke en ”lønseddel” hver måned. Det sker kun én gang om året, hvor du modtager en pensionsmeddelelse. Her fremgår størrelsen på din månedlige pensionsudbetaling, samt hvordan den er beregnet. Du modtager pensionsmeddelelsen i januar måned, når pensionstaksterne er reguleret og fastsat.

Der udsendes dog altid en ny pensionsmeddelelse, hvis der sker ændringer i udbetalingen af pensionen. Det kan for eksempel ske, hvis der sker ændringer i din øvrige indkomst, eller hvis du ændrer samlivsstatus eller retter i forskudsopgørelsen.

Ud over oplysning om pensionens størrelse, indeholder pensionsmeddelelsen også de tal, der ligger til grund for beregningen. Det er vigtigt at kontrollere, at tallene er korrekte, og i modsat fald tage kontakt til Udbetaling Danmark og/eller SKAT med henblik på at få dem rettet. Pensionsmeddelelsen indeholder også en tjekliste omkring de ting, du har pligt til at reagere på og oplyse.

Som udgangspunkt udsendes pensionsmeddelelsen med digital post, og kan således findes i din digitale postkasse, som skal tilgås med NemID. I særlige tilfælde kan du dog i stedet få pensionsmeddelelsen sendt med almindelig post.

Førtidspension og udlandsrejser

Det påvirker ikke din førtidspension, hvis du har almindelig ferieaktivitet til udlandet, men drejer det sig om mere end nogle uger om året, bør du cleare det med Udbetaling Danmark. Som udgangspunkt kan du ganske vist opholde dig i udlandet i op til 6 måneder om året, idet opholdet derved grundlæggende vurderes som midlertidigt. Vurderingen foretages dog af Udbetaling Danmark, og den er skønsmæssig og individuel. Ved længere udlandsophold er det derfor en god ide at få tingene afklaret på forhånd. Udbetaling Danmark kan nemlig vurdere, at du i en eller anden grad har ”fast bopæl” i udlandet, og det kan give problemer i forhold til udbetaling af førtidspensionen.

Der gælder særlige regler, hvis du rejser til et land uden for EU/EØS eller Schweiz, dog undtaget Grønland og Færøerne. Her er grænsen for ophold to måneder. Skal du opholde dig længere tid i det pågældende land, har du ”særlig meddelelsespligt”, hvor du blandt andet skal oplyse Udbetaling Danmark om dato for både udrejse og hjemrejse. Hvis hjemrejsen ikke sker på den forhånd oplyste dato, skal du, mens du opholder dig i udlandet, oplyse om den nye hjemrejsedato og ankomstdato. Efter hjemkomsten skal du under alle omstændigheder oplyse om hjemkomstdatoen. Hvis du har indtægter under udlandsopholdet, skal disse oplyses, mens du er i udlandet.

Der gælder andre særlige regler for meddelelsespligten, hvis du har fast bopæl i et land inden for EU/EØS eller Schweiz, og derfra rejser til et land uden for denne afgrænsning. Tag altid kontakt til Udbetaling Danmark, hvis du er i tvivl.

Førtidspension i forbindelse med fast bopæl i udlandet

I mange tilfælde har du mulighed for at flytte førtidspensionen med, selv om du tager fast bopæl i et andet land. Reglerne er ret komplicerede, og afhænger blandt andet af, hvor længe du har boet i Danmark og modtaget førtidspension, hvilket land du flytter til, statsborgerskab samt en lang række andre faktorer.

Er du førtidspensionist efter de gamle regler, skal du endvidere være opmærksom på, at en række pensionstillæg ikke umiddelbart kan flyttes med. Disse skal du søge om igen efter flytningen. Er du flygtning, gælder der særlige regler.

Hvis du ønsker at flytte førtidspensionen med til udlandet, er det under alle omstændigheder noget, du skal søge om hos Udbetaling Danmark. Her kan du samtidig få nærmere oplysninger om, hvilke regler der gælder i dit specifikke tilfælde.

Hvis du i første omgang ikke kan få godtaget ansøgningen på baggrund af de generelle regler, har du imidlertid mulighed for efterfølgende at søge om dispensation. Her vil du typisk have brug for nærmere at kunne begrunde dit behov for flytningen, eksempelvis i forhold til ønsket om at komme nærmere på familiemedlemmer eller på grund af helbredsmæssige årsager.

Hvis du hverken får positivt svar på den oprindelige ansøgning eller ansøgningen om dispensation, kan der i visse tilfælde alligevel være muligheder jævnfør Aktivlovens paragraf 6, hvis du har opholdt dig udenlands gennem længere tid og i øvrigt er tæt på folkepensionsalderen. I dette tilfælde skal du dog have fat på den danske ambassade eller det danske konsulat i det land, du ønsker at tage ophold i. De kan hjælpe dig med at fremsende de nødvendige oplysninger til Udbetaling Danmark.

Kan man leve af en førtidspension

Førtidspensionen er som det også er tilfældet med kontanthjælpen en overførselsindkomst, som er mere eller mindre fast, uanset din personlige situation. Det kan på mange måder synes urimeligt, eftersom der kan være endog meget store variationer i behovene og aktuelle situationer. Man kan ganske let finde situationer, hvor det mere eller mindre er muligt at leve et komfortabelt liv på en førtidspension.

Er man eksempelvis enlig forælder med fire hjemmeboende børn, udløser det selve førtidspensionen på 18.122 kroner før skat hver måned i 2016 og 18.412 kroner i 2017. Dertil kommer så en skattefri børneydelse i størrelsesorden 4.000 kroner om måneden (afhængig af børnenes alder) samt børnebidrag fra den anden forælder i størrelsesorden 5.000 skattefrie kroner om måneden eller mere (igen afhængigt af børnenes alder samt den anden forælders indkomst) for de fire børn tilsammen. Dertil kommer så boligsikring og tilskud til børnepasning og en lang række andre goder.

På den anden side kan man nemt havne i en situation, hvor økonomien ikke hænger sammen. Er man f.eks. to samboende førtidspensionister, modtager de hver især laveste pensionstakst 15.404 kroner før skat i 2016 og 15.650 kroner i 2017. Det giver ganske vidst samlet set omkring 20.000 kroner udbetalt efter skat, men der er ingen boligsikring eller tilskud af anden art.

Hvis de derudover begge har 4 børn fra tidligere forhold, som har bopælsadresse hos de øvrige forældre, er der ingen børneydelse, men til gengæld et børnebidrag på 2 x 5.000 kroner til de øvrige forældre. Alligevel skal parret kunne huse og brødføde de mange børn en del af tiden. Med husleje og forbrugsudgifter vil dette regnestykke typisk ikke kunne hænge sammen.

De to ekstreme tilfælde viser, at mens én person måske kan leve godt af førtidspensionen, kan en anden reelt være nødt til at leve under fattigdomsgrænsen. Eftersom man sjældent selv har valgt førtidspensionen og årsagen til denne, kan det synes urimeligt, at fordelingen af hjælpen tildeles så forskelligt uden skelen til den aktuelle situation. Sådan er systemet imidlertid skruet sammen, og det adskiller sig for så vidt ikke fra de forhold, som er gældende for kontanthjælpsmodtagere og andre på overførselsindkomst.

Oplysningspligt som førtidspensionist

Som udgangspunkt trækker Udbetaling Danmark selv dine normale indkomstoplysninger fra SKAT. Der er imidlertid en række andre forhold, som du selv er forpligtet til at oplyse om. Hvis der eksempelvis sker ændringer i din eller din samlevers indkomst undervejs i skatteåret, skal du oplyse om dette. Det er også i din egen interesse, da der ellers kan opstå en uventet efterregulering af førtidspensionen ved årets udgang.

Du skal også oplyse om eventuelle indkomster for både dig og din samlever, som ikke er beskattet i Danmark (og derfor ikke figurerer i oplysningerne fra SKAT). Det kan for eksempel være indtægter fra udlandet, som er beskattet der.

Hvis du eller din samlever oplever ændringer i formuen, skal dette også oplyses til Udbetaling Danmark. Det kan eksempelvis være udbetaling af arv, køb og salg af værdipapirer, eller hvis formuen giver afkast. Har en af jer selvstændig virksomhed og der sker ændringer, skal dette også oplyses, også selv om virksomheden er beskattet i udlandet.

Endelig skal du naturligvis også altid oplyse om eventuelle ændringer i din samlivsstatus, hvis du bliver gift eller flytter sammen med en anden, eller hvis du bliver skilt eller enlig. Som regel kan du indberette ændringerne elektronisk ved at logge ind på Borger.dk med dit NemID. Der kan i nogle situationer også være andre forhold, som skal oplyses, så de tilfælde vi har omtalt, bør kun betragtes som vejledende. Spørg altid Udbetaling Danmark til råds, hvis du er i tvivl.

Rabatter som førtidspensionist

De fleste tror, at førtidspensionen udløser en lang række rabatter, men det er desværre ikke tilfældet. Rabatterne er mest udbredte hos offentlige og halv-offentlige institutioner. Eksempelvis kan du få rabat på rejser hos DSB samt hos en række andre trafik- og busselskaber.

Private institutioner og virksomheder bestemmer selv reglerne for eventuelle rabatter, og her er de mere sjældne. I nogle tilfælde skiltes der med rabatter til folkepensionister, og her vil reglerne i nogle tilfælde fortolkes til også at omfatte førtidspensionister. Det er altid en god ide at spørge efter rabatten, hvis der ikke direkte skiltes med den.

I forbindelse med ønsket om at opnå rabat, kan du have behov for at kunne dokumentere din status som førtidspensionist. I den forbindelse kan du henvende dig til kommunen, som kan udstede et førtidspensionistbevis.

Eksempelvis DSB accepterer dog ikke dette bevis som gyldig dokumentation til konduktøren, men kræver i stedet, at du medbringer beviset til et DSB-billetkontor sammen med et pasfoto. Her kan du så få fremstillet et særligt rabatkort, som skal forevises på forlangende.

Snyd med førtidspension

Hvis man bevidst modtager for meget i førtidspension på baggrund af urigtige oplysninger, er der tale om socialt bedrageri. Det kan eksempelvis være i situationer, hvor man har oplyst at være enlig, men reelt alligevel er samboende.

Socialt bedrageri er en alvorlig sag, og det kan få alvorlige konsekvenser. I første omgang kan der falde afgørelse om, at den for meget udbetalte ydelse skal tilbagebetales, men Udbetaling Danmark kan endvidere vælge at politianmelde sagen, hvis de vurderer, at der er tale om bevidst bedrageri. Det er derfor vigtigt altid at kontrollere pensionsmeddelelsen og løbende huske at oplyse om eventuelle ændringer i relevante forhold.

Der er delte meninger om, hvorvidt enhver bør passe sit, eller om det er et fælles anliggende, at alle spiller efter de fælles gældende spilleregler. Under alle omstændigheder har Udbetaling Danmark åbnet op for muligheden for, at man kan indberette andre, hvis man mener, at der snydes med førtidspensionen. Hvis Udbetaling Danmark modtager en sådan indberetning, vil de normalt altid undersøge sagen nærmere. Den indberettede person vil få direkte besked, og vil altid blive instrueret i sagsgangen fremadrettet.

Hvis du modtager et brev fra Udbetaling Danmark, hvor det fremgår, at du er blevet indberettet, kan du tage det helt roligt, hvis dine forhold er, som de bør være. Ordningen misbruges desværre også til chikane og lignende. Som offentlig myndighed er Udbetaling Danmark dog forpligtet til at undersøge sagen nærmere, hvis de modtager en anmeldelse, som ikke umiddelbart kan afskrives som fejlagtig. Udbetaling Danmark vil altid give dig alle oplysninger i sagen undervejs, så du ved præcist, hvad der sker, og hvilke oplysninger de eventuelt indhenter til nærmere belysning af sagen.

Udbetaling Danmark kan også i nogle situationer bede dig om supplerende oplysninger. Det kan også forekomme, at de kontakter andre personer i din husstand eller omgangskreds med henblik på yderligere belysning af sagen, eller foretager uanmeldte besøg. Det kan virke særdeles ubehageligt, men som tidligere nævnt kan sagen være baseret på en misforståelse eller ondsindet sladder, og i sådanne tilfælde har du heldigvis intet at frygte.

Hvis du selv finder anledning til at indberette andre, som du eventuelt mener modtager uberettigede ydelser fra den fælles kasse, tilbyder Udbetaling Danmark en anonym indberetningsmulighed på Borger.dk. Du skal dog være påpasselig med, hvilke informationer du oplyser i forbindelse med indberetningen, hvis du ønsker at være helt anonym. Enhver oplysning Udbetaling Danmark modtager, er de nemlig forpligtet til at videregive til den person, der anmeldes.

Du kan også henvende dig direkte til Udbetaling Danmarks kontrolenhed via mail eller telefon, men som tidligere nævnt er de forpligtede til at videregive enhver oplysning. Du vil normalt stå dig bedst ved at være anonym.

Det er ikke alle anmeldelser Udbetaling Danmark finder relevante i forhold til eget regi, men de vil normalt sende eventuelle anmeldelser videre i systemet, hvis de vurderer, at det kan være relevant for SKAT, politiet eller andre myndigheder.

Lånemuligheder i forbindelse med førtidspension

Selv om førtidspensionen ikke kan regnes som en høj indtægt, betragtes den ikke desto mindre som en fast og sikker indtægt, og der er derfor gode muligheder for at optage lån sideløbende med. Det forudsætter dog naturligvis, at du ikke er registreret i RKI og generelt har styr på økonomien. Specielt bankerne vil normalt skæve meget til, hvordan din økonomi er styret i dagligdagen.

Hvis der er styr på tingene og regningerne betales til tiden, har du et godt udgangspunkt for godkendelse af et lån. Banken vil dog normalt også se på, om du har plads til afdragene i dit rådighedsbeløb, hvorimod andre former for långivere vil vurdere din situation mere overordnet. Har du en formue ved siden af, vil det under alle omstændigheder gøre det hele lidt lettere, men det er ikke nødvendigvis et krav.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at banker og andre låneinstitutioner typisk har meget forskellige krav til og vurderinger af din økonomi. Får du derfor et umiddelbart afslag fra din normale bankforbindelse, er det ikke nødvendigvis en indikation af, at optagelse af et lån er en umulighed. Det er meget normalt, at man med jævne mellemrum udforsker mulighederne, og der kan være situationer, hvor et bankskifte kan være den bedste vej frem eller hvor et valg af andre låneudbydere er den eneste vej frem.

Seniorførtidspension

Hvis du er forholdsvis tæt på pensionsalderen (fem år eller færre), kan du søge om seniorførtidspension, som reelt er en almindelig førtidspension med særlige regler for håndteringen fra kommunens side. For at søge om seniorførtidspension, skal du dog have haft en lang og aktuel tilknytning til arbejdsmarkedet, som skal være på mindst 20-25 år. Det er naturligvis også en forudsætning, at det kan dokumenteres, at du ikke er i stand til at forsøge dig selv ved enten almindeligt arbejde eller fleksjob.

Hvis forudsætningerne er opfyldt, kan du ansøge om seniorførtidspension. I dette tilfælde vil kommunen ikke forsøge at finde et arbejde til dig, eller iværksætte tiltag med henblik på at få dig i arbejde, da der er kort tid til din egentlige pensionering. Kommunen skal træffe afgørelse om seniorførtidspension senest 6 måneder efter din ansøgning.

Bortset fra sagsgangen i forbindelse med ansøgningen, svarer seniorførtidspension på alle måder til en almindelig førtidspension. Størrelsen af pensionen er den samme, og du vil være underlagt de samme regler som almindelige førtidspensionister.

Risikoen for at miste førtidspensionen

Selv om førtidspension generelt anses for en sikker og blivende ordning, er der ingen garantier. Kommunen har til enhver tid ret til at revurdere din situation. Hvis det vurderes, at din situation er ændret og at du har arbejdsevne, kan førtidspensionen gøres ”hvilende”, mens arbejdssituationen afprøves, eller eventuelt helt inddrages.

Risikoen for at dette sker, er dog ikke så stor, specielt hvis man er tilkendt førtidspension efter den nye ordning og især, hvis det er sket efter reformen i 2013, hvor kravene for tilkendelse af førtidspension er skærpede. Der er dog fra politisk hold i øjeblikket røster fremme om, at man vil se nærmere på de førtidspensioner, der er tildelt før 2003, hvor kravene ikke var helt så restriktive, som det er tilfældet i skrivende stund (2017).

Ikke overraskende er der derfor blandt nogle førtidspensionister en udpræget bekymring for, at den allerede tildelte førtidspension ikke er sikker. Usikkerheden er som sådan ikke ubegrundet, og der er derfor al mulig grund til at være påpasselig med ikke at kaste sig ud i store længerevarende projekter, som kan indikere en arbejdsevne, der måske ikke reelt er til stede. Resultatet kan i værste fald være en fratagelse af førtidspensionen, som ikke har basis i de faktiske realiteter, men ikke desto mindre vil føre til en fornyet ansøgningsproces om førtidspension, som efter de nye ”spilleregler” kan være både svær og kompliceret.

Det er selvsagt en både ærgerlig og uhensigtsmæssig tendens, som kan fastholde førtidspensionister i deres situation, som de ellers måske kunne have potentiale til at arbejde sig ud af pensionisttilværelsen. Det er al ære værd at forsøge at træne sig selv op og eksperimentere med arbejdsevnen på egen hånd, men som den politiske situation ser ud i øjeblikket, er det ikke risikofrit, hvis man er afhængig af pensionen.

Du kan læse mere om førtidspension hos borger.dk

Se også vore relaterede emner:

Folkepension

Kontanthjælp

Dagpenge